Manually Uploaded/Workshops_Jewellery_54_k8vvfh

Storbritanniens Modern Slavery Act (lov om moderne slaveri) og Californiens Transparency in Supply Chains Act Statement (lovgivning vedr. gennemskuelighed i forhold til forsyningskæder)

I henhold til Californiens Transparency in Supply Chains Act af 2010 og Storbritanniens Modern Slavery Act af 2015 skal visse virksomheder angive oplysninger om deres tiltag vedrørende håndtering af problemer med slaveri og menneskehandel, så forbrugerne kan træffe bedre og mere kvalificerede valg vedrørende de produkter, de køber, og de virksomheder, de vælger at støtte. 

Denne erklæring er udarbejdet i henhold til Californiens Transparency in Supply Chains Act af 2010 og paragraf 54 i Storbritanniens Modern Slavery Act af 2015. Den beskriver de tiltag, som Bucherer-gruppen og dens datterselskaber har foretaget i regnskabsåret med afslutning den 31. december 2023 for at begrænse potentielle risici for slaveri, slavelignende praksis, tvangs- eller pligtarbejde og menneskehandel (samlet “moderne slaveri”) i alle dele af dens virksomhed eller forsyningskæde. 

Erklæringen gælder for alle vores virksomheder med aktiviteter i Storbritannien, Europa, Schweiz og USA.


BUCHERER-GRUPPEN – din juvelerforretning for luksusure og -smykker

Bucherer har en af de mest præstigefyldte traditioner i Europas ur- og smykkebranche. I de over 130 år, Bucherer har eksisteret, har firmaet opnået et eksklusivt ry for sit sortiment af førsteklasses smykker og prisvindende designs. Bucherers hovedsæde ligger den dag i dag i den schweiziske by Lucerne, og firmaet beskæftiger mere en 2.000 medarbejdere i syv forskellige lande. Bucherer-gruppen har mere end 100 salgssteder i Europa og Nordamerika.  

Vores indkøbsteam er baseret i Lucerne og Lengnau, der er vores lokationer i Schweiz for både Bucherers eksklusive smykker og Carl F Bucherer-produkter. 


FORPLIGTELSE TIL AT AGERE MED INTEGRITET I UDØVELSEN AF VORES FORRETNINGSAKTIVITETER

Hos Bucherer er vi drevet af vores værdier for inspiration, fortræffelighed, tempo, ansvar og inklusion. Med henblik på vores adfærdskodeks, herunder Bucherers integritetsprincip, der er vores eksterne og interne klagemekanisme til behandling af bekymringer, vores politik for ansvarlig handel og vores adfærdskodeks for leverandører, der beskriver vores forpligtelse til gennemsigtighed i forsyningskæden, baserer vi vores arbejde på Bucherers grundlæggende værdi om ansvarlighed. Disse politikker er offentligt tilgængelige på bucherer.com.

Vi tager ansvar for vores handlinger og forventer det samme af vores forretningspartnere. Det betyder, at vi skaber et inspirerende og respektfuldt arbejdsmiljø. Bucherer ønsker at sikre et mangfoldigt og inkluderende miljø, hvor mennesker trygt kan udtrykke deres identitet og udfolde deres personlighed. Vores medarbejdere har de samme rettigheder uanset kønsidentitet, alder, religion, race, national oprindelse, seksuel orientering, fysisk formåen og alle andre aspekter af mangfoldighed. Bucherer tolererer ingen form for fysisk, seksuel, verbal eller psykisk vold og chikane. For at bevare denne atmosfære af tillid har vi implementeret effektive systemer, som vi hele tiden arbejder på at forbedre, såsom vores integritetsprincip og målrettede uddannelsesprogrammer. Disse tiltag gør det muligt for os at skabe gennemskuelighed i virksomheden.


ANSVARLIG HANDEL

Bucherer forpligter sig til at drive virksomhed på en ansvarlig måde. Vores ønske om at respektere menneskerettigheder gælder for Bucherers egne forretningsaktiviteter og for vores globale værdikæde. Vi driver primært virksomhed i lande, hvor der findes social tryghed og håndhævelse af lovgivningen, men vi er klar over risikoen for krænkelser af menneskerettighederne i vores råstofforsyningskæde. I 2023 har vi udbredt gruppens politik for ansvarlig handel og adfærdskodeks for leverandører, der forbyder brug af alle former for tvangs-, børne- eller pligtarbejde, og vi arbejder på at sikre, at alt indkøb og udvikling af Bucherer-produkter under navnet Bucherer sker under etiske forhold. 

Bucherer ønsker at beskytte menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, med særligt fokus på de udfordringer, der er ved at indkøbe i konfliktramte områder og højrisikoområder (CAHRA) i overensstemmelse med:

  • De Forende Nationers (FN's) verdenserklæring om menneskerettigheder
  • Den International Arbejdsorganisation (ILO)
  • FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (UNGP)
  • De Forenede Nationers (FN’s) børnerettigheder og virksomhedsledere
  • De Forenede Nationers (FN's) konvention om barnets rettigheder

Hvad angår moderne slaveri og menneskehandel har Bucherer en nultolerancepolitik, der er beskrevet i adfærdskodekset for leverandører: 

Vores forventninger og krav, der dækker ansvarligt indkøb, tvangsarbejde, kontraktarbejde, gældsarbejde eller arbejde udført af straffefanger, børnearbejde og menneskehandel, er beskrevet nærmere i vores adfærdskodeks for leverandører.

Hvad angår vores flermærkedetailhandel er størstedelen af vores leverandører af ure og smykker akkrediterede medlemmer af RJC (Responsible Jewellery Council) og er dermed underlagt streng, uafhængig kontrol for at sikre overensstemmelse med RJC’s standarder for forretningspraksis og menneskerettighedsstandarder.


UDDANNELSE

Alle medarbejdere skal deltage i uddannelse i vores adfærdskodeks. Vores adfærdskodeks kræver, at alle medarbejdere hos Bucherer overholder alle gældende love og bestemmelser, herunder, men ikke begrænset til love og bestemmelser vedrørende menneskehandel og slaveri. 

Hvor det er relevant i forbindelse med deres daglige ansvarsområder, har vores fremskaffelses-, indkøbs- og produktteam deltaget i uddannelse i vores due diligence-systemer i forsyningskæden. 


UDSIGTERNE FOR 2024

Bucherer går ind for at beskytte og forbedre tilværelsen for medarbejderne i hele virksomheden og vores globale værdikæder. Vi forpligter os til konstant at drive vores virksomhed på en socialt ansvarlig måde og at forbyde moderne slaveri. 

I 2024 vil Bucherer forsætte arbejdet med at forhindre moderne slaveri i gruppen og øge gennemskueligheden i hele vores forsyningskæde. I 2023 begyndte vi at implementere Bucherer-gruppens adfærdskodeks for leverandører, som alle leverandører skal overholde som en del af vores indkøbsaftale.  

Vi har lanceret og indfører tiltag inden for ansvarlig fremskaffelse og gennemskuelighed i forsyningskæden på baggrund af OECD’s (Organisation for Economic Cooperation and Development) retningslinjer for ansvarlig handel med mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Vores struktur og handlingsplan for identificering og håndtering af de vigtigste risici i forbindelse med vores forsyningskæde – fra due diligence-praksis, valg af og kontrol med leverandører til frigørelse – er vedtaget på baggrund af OECD’s fem trin.

  1. Etablere stærke administrationssystemer i virksomheden
  2. Identificere og vurdere risiciene i forsyningskæden
  3. Udarbejde og gennemføre en strategi, som modvirker de identificerede risici
  4. Udføre en uafhængig tredjepartskontrol af due diligence-praksis i forsyningskæden
  5. Offentliggøre redegørelser om due diligence-praksis i forsyningskæden.

Vi fortsætter med at bygge videre på det arbejde, der blev udført i 2023 for at styrke vores administrationssystemer og arbejde tættere sammen med vores leverandører for at prioritere de vigtigste problemer i værdikæden og derefter udvikle strategier, der gør det muligt for os at forhindre, begrænse og afhjælpe potentielle menneskerettighedsrelaterede risici.

Retten til at kontrollere er den del af vores adfærdskodeks for leverandører: Vi kan gennemføre eller få en uafhængig tredjepart til at gennemføre planlagt eller ikke planlagt kontrol på stedet hos leverandøren for bl.a. at gennemgå leverandørens arbejde og leverandørens overholdelse af vores adfærdskodeks for leverandører. Leverandørens underskrift bekræfter deres overholdelse af lovgivningen vedrørende slaveri og menneskehandel i det land eller de lande, hvor de driver virksomhed. Uden disse underskrevne dokumenter indgår vi ikke i et samarbejde med leverandøren.

Hvis vi får kendskab til forhold eller omstændigheder, der efter vores rimelige mening indikerer, at en leverandør har misligholdt eller vil misligholde vores politik for ansvarlig handel eller adfærdskodeks for leverandører, har vi ret til at opsige vores aftale(r) med leverandøren ved skriftlig meddelelse, uden at dette påvirker de andre retsmidler, vi måtte have.

Vi vil fortsat arbejde for at opnå større gennemskuelighed og sporbarhed i vores forsyningskæde samt i vores virksomhedsaktiviteter. Bucherers adfærdskodeks, vores politik for ansvarlig handel og Bucherers integritetsprincip, der kan tilgås af både interne og eksterne interesseparter, samt andre nyttige værktøjer hjælper os med at fremme etiske standarder og socialt ansvarlige ledelsesmetoder i hele vores forsyningskæde og øge kendskabet til moderne slaveri og menneskerettighedsrelaterede risici i vores virksomhed.

Denne erklæring er godkendt af direktionen den 8. marts 2024, og oplysningerne i erklæringen var nøjagtige på dette tidspunkt.


Guido Zumbühl

CEO Bucherer-gruppen



Denne politik er oversat til flere sprog. I tilfælde af spørgsmål til fortolkningen gælder den engelske tekst. Af hensyn til læseligheden og kønsinkluderende sprog anvendes de forskellige grammatiske kønsformer skiftevis ved pronomener, possessive pronomener og substantiver. Tilsvarende termer gælder for alle køn af hensyn til ligebehandling. Dette er udelukkende af redaktionelle årsager og indebærer ikke nogen form for vurdering.